Ideen med en makker?

Jeg var til en workshop hos et par der hedder Nanna og Sophie, og de har skabt Makkerskabsmetoden. Ideen er at få sig en makker som kan støtte dig i at nå dine drømme, og det handler også om at finde sig en makker som er forskellig fra dig selv, men som alligevel har den samme drøm, ønske eller mål for livet.

Tjek denne skønne video fra Pixar, om at være forskellig og alligevel så ens. Elsker den allerede..bare klik at du vil se den på Youtube :o)

[youtube=http://www.youtube.com/watch?NR=1&v=vEBq87VafIU]

Hvis du ikke kommer nærmere dit mål, selvom du kæmper for det, så er det fordi du gør noget der ikke er rigtigt. Du bliver nødt til at prøve at gøre noget anderledes for at lykkes! Det kan en makker hjælpe dig med.

Så langt så godt. Jeg synes ideen er rigtig god og tænker da også, at det kunne være en rigtig god ide for mig selv, men min mavefornemmelse siger mig umiddelbart, at jeg skal finde min egen “makker”, og ikke købe mig til et workshop hos Makkerskabsmetoden. Det skal have lov at bundfælde sig, og så må jeg se hvad jeg beslutter mig for.

Jeg mødte en kvinde, Tine, på denne workshop, som jeg har mødt tidligere, til et foredrag med Sidsel Kron Breck, og jeg tror vi begge havde den der fornemmelse af, at vi skal mødes igen…Jeg fik Tines nummer og nu skal der laves aftaler :o)

Det er ikke til at vide hvad der kommer ud af det, men nogen gange skal man bare lytte til mavefornemmelsen og følge intuitionen. Der er intet der er tilfældigt, men det er ikke altid lige til at se de muligheder der dukker op for øjnene af dig…for tiden er jeg helt åben for nye muligheder, og måske er det derfor at jeg møder nye mennesker på min vej og skaber mig nye netværk, som jeg aldrig ved hvornår jeg får brug for.

Jeg har en udfordring foran mig, en udfordring som jeg kæmper med….jeg skal forestille mig selv som 90-årig og så skal jeg se tilbage på hvad mit liv har bragt mig. Er jeg tilfreds med det jeg ser, har jeg opnået alt det jeg ville og drømte om, er jeg tilfreds med hvordan mit liv har været og hvordan jeg har haft det, og er der noget jeg ville have gjort anderledes? Hvis jeg ikke er tilfreds, ikke har opnået det jeg drømte om og ikke er tilfreds med hvordan jeg har haft det…..så skal der jo laves noget om, og jeg har chancen NU!

Jeg har prøvet at lukke mine øjne og se mig selv for mig, men der bliver simpelthen gråt for mit indre øje!? Hvorfor nu det? Hvorfor er det så svært for mig at se min egen fremtid? Hvorfor er det at jeg ikke vil se det, jeg er blevet til? Det har givet mig noget at tænke over, og jeg er slet ikke færdig med at udfordre mig selv og min fremtid :o)

Jeg er under udvikling, ikke under afvikling…….

I må have en dejlig weekend derude – jeg vil se frem til en julefrokost i aften med mit skønne, vidunderlige Mindjuice-hold.

Anja