En kamp at lave mad.

En kamp at lave mad.

Still got style and swag

Som flere nok har opdaget, så er jeg i gange med et 12-ugers forløb hos to personlige trænere, sammen med 3 andre (den ene er min store datter på 24 år).

Jeg er nået til et punkt nu, hvor det føles lidt svært – og her er det ikke træningen jeg tænker på, men maden! Ikke alt er harmoni og lutter lagkage…

Maden er et kæmpe issue for mig og sådan har det været i mange år, og sikkert også grunden til at jeg vejer alt for meget idag. Jeg har simpelthen svært ved at finde på gode retter til mig og familien, og det bliver en kamp at lave mad, og jeg falder i fælderne med lidt for meget af dit og dat.

Jeg har talt med trænerne om det, og vi har nogle gode snakke om, hvad der kan gøres, men det fylder stadig meget i mit hoved.
For det handler om, at jeg har nogle følelser, når jeg spiser – en følelse af “at blive tyk”, når jeg føler mæthed.
Og selvom jeg føler dette, kan jeg sagtens stå og have lyst til en Oreo eller noget andet sødt/syndigt – så det er noget af rutsjebanetur jeg kan tage, ind i mellem.

Ja, jeg poster fine billeder af maden jeg spiser, men bag nogle af dem, er der frustration og en kamp. Ikke at det er sådan hele tiden, men de dage er der altså også. Hvor alle ideer er brugt, og der bare er tomt på øverste etage – og så går jeg lidt død.

Jeg søger masser af inspiration ude omkring mig, og suger til mig når der er gode opslag her på FB eller på Instagram. Min datter Monique er god til at støtte og komme med ideer, og jeg følger da også hendes blog Modawi.dk. Annika fra “Fra kageform til topform” er også en god inspirator når det gælder træning, og mad <3

Det skal ikke lyde som en klagesang, men jeg havde lige brug for at lufte hvad der foregår inde i hovedet på mig ind i mellem <3
Jeg holder meget af min træning nu, og kommer afsted 3-4 gange om ugen. Det føles godt, hårdt og givende.
Min krop trænger så meget til en kærlig hånd – min fedtprocent er alt for høj, og mit “hvorfor” handler om at jeg gerne vil have en stærk og sund krop <3 En krop som kan holde i mange mange år, og som kan klare mere end den kan i dag.

Jeg giver ikke op – jeg er her endnu, og jeg fortsætter hen imod det som giver mig energi og glæde <3
Maden skal nok finde sin plads også, men den er blot lidt sværere <3

Har du tips eller tricks, eller vil du dele noget fra dig selv, så gør det endelig – vi er ofte ikke alene <3

<3 Anja

Dette indlæg deles også på Facebook, og hvis du gerne vil følge med der, så kan du gøre det HERFRA.

Projekt Sund uge 3

Projekt Sund uge 3

Vi er nu i fuld gang med uge 3 i det 12 ugers forløb. Jeg føler mig stadig ved godt mod og selvom det er megahårdt med så meget træning, så føles det godt.
I sidste uge var jeg temmelig udfordret, fordi jeg var til en del kurser, workshops og seminar, og her var det ikke helt til at overskue alt det med maden….hvordan jeg skulle organisere det, og få nok mad

Anja Succes Online

 

At vælge til og fra

Jeg måtte tage nogle valg hen af vejen, og forsøgte så godt jeg kunne, at vælge det sunde valg til, og de mindre sunde fra. Jeg er stadig lidt udfordret når det drejer sig om at finde på nye retter, ud fra min generelle kostplan. Jeg får dog god hjælp fra trænerne, og de kommer med tips og tricks undervejs. Det fede ved det her, er jo at vi kan spørge ind på sms, på messenger eller i gruppen og få svar.

Frokost Hotel Guldsmeden

Frokost

Aftensmad

Grøn smoothie

 

Mads og Nicole har lagt mange kræfter i at være der for os, og det sætter jeg uhyre stor pris på. De holder gejsten oppe og de spørger ind til os, når det går lidt skævt eller er svært.
Da min lidt krævende uge var ved vejs ende, blev der lige fulgt op på, hvordan mit humør og motivation var…og der blev hanket godt op i mig og støttet godt op.

Det begynder at give lidt pote

Jeg har knapt tabt 2 kilo nu, og jeg er mega spændt på næste gang vi skal have taget fedtprocentsmålinger, for det er jo her at det virkelig gælder! Mit mål er helt klart at få den grimme fedtprocent ned, og det skal nok komme hen af vejen. Indtil videre gør jeg mit allerbedste, også selvom det værker i hele kroppen!

I søndags var vi til benhård træning igen, i Fælledparken, og denne gang var der skruet op for tempoet. Vi lavede en øvelse der hedder “Suicide”…det siger ligesom lidt ik?
Min krop blev presset til det yderste, og det føltes godt, selvom det brændte og syrede all over…hahaha, tænk at det kan føles fedt?!

Tabata træning

Træning

Træt Anja

Hvis du synes det er spændende med personlige trænere, kan du jo kaste et blik på Mads Vedsø og Nicole Damm. På Mads´s Facebookside, som jeg har linket til her, kan du se en video hvor du får et indblik i lidt af vores træning også.