Heart Power Experience seminar

Heart Power Experience seminar

Denne weekend har jeg været på seminar på Heart Power Experience seminar – et seminar som Steinar Ditlefsen er mand for at stable på benene.
Jeg havde været så heldig at få en gæsteplads af min nye veninde/partner in crime Anne Goncalves, og vi havde en forrygende weekend. Programmet lød på fredag fra 11-18, lørdag 9-20 og søndag 9-18, så det var mange timer men det var en stor oplevelse.

Anne og jeg

Jeg havde aldrig mødt Steinar før, kun set video og læst noget af hans materiale men det var en stor fornøjelse at opleve ham på en scene. Mærke den gode energi han rummer og der var så mange ting der ramte mig lige i hjertet.

  • at vi mennesker er lige, ingen er mere værd end andre
  • at vi alle har noget at byde på
  • at vi kan mere end vi tror muligt
  • at vi ikke må give op, blot fordi det bliver lidt svært
  • at vi KAN mærke det inden i, i hjertet, når noget er rigtigt for os
  • at det som er rigtigt for mig, ikke nødvendigvis er rigtigt for dig
  • og sidst men ikke mindst (og der er meget mere), så sagde han et lille citat, som gik lige ind:

” Never attack the darkness but amplifi the light”

Oversat til dansk, er det noget i retning af “Du skal ikke bekæmpe dit mørke, men forstærke dit lys”.
Når vi bekæmper vores mørke sider, bruger vi al vores energi på det. Hvis vi bruger vores energi på at få vores lys til at skinne, vil mørket fortage sig. Vi har alle vores mørke sider, og de skal ikke gemmes væk. De skal blot ikke få lov til at overtage vores sind og vores liv.

Der var besøg af Baptist de Pape, som er producer på filmen The Power of The Heart. En fantastisk følsom, hård, smuk og oplysende film. Filmen handler om vores smukke hjerte som er så stærkt at det registrerer oplevelser og følelser før din hjerne. Så fascinerende med de forsøg de fremviser i filmen. Du kan se trailer her:

The Power of The Heart

I filmen er der flere af de store læremestre og spirituelle mennesker som Paulo Coelho, Maya Angelou, Deepak Chopra, Isabel Allende, og Eckhart Tolle.

Filmen og bogen kan købes hos Alun.dk

Baptist de Pape og jeg

Baptist de Pape og jeg

Søren Hauge, Steinar Ditlefsen og alle os

Steinar Ditlefsen og Søren Hauge

Søren Hauge var en af gæsterne i løbet af weekenden. Søren er forfatter, coach og spirituel vejleder. Han fortalte spændende historier om sit liv, og om hvordan han har oplevet det at være spirituel, som menneske, som far og som ægtemand. Du kan læse meget mere om alle de ting han underviser i, og hvilke bøger han har skrevet.

Flora Skouboe Eriksen sørgede for vores morgenmeditation, og hvis der er noget hun kan, så er det det! At sidde 250-300 mennesker i en sal, og alligevel kunne finde roen er alligevel noget. Hun har lavet en app med meditationer, som jeg holder meget af. Den finder du lige her.

Flora Eriksen

Baptist og Steinar

Steinar Ditlefsen og Michael Beckwith

Steinar havde arrangeret live-kald til Michael Beckwith fra Los Angeles, og vi fik sendt en hilsen til ham. Michael Beckwith er spirituel leder, meditationslærer og skaber af Agape International Spiritual Center.

Alt i alt en spændende, oplysende og begivenhedsrig weekend.

Tak Anne for at invitere mig med – glæder mig allerede til næste år (billetten er købt)

Anne er for øvrigt en utrolig dygtig yoga-underviser og stress coach. Skulle du have lyst til at læse mere om hende, eller evt prøve hendes yoga (som er skønt), så kan du læse mere her: Anne Goncalves.

Jeg ønsker dig en god mandag. Jeg vil drøne til Helsingør om en times tid, til møde med Sofie hvor vi skal have planlagt SHINE event som skal foregå til oktober. Du kan læse mere her og bestille billet – det bliver så godt. Første event er stort set udsolgt nu, men der er sat en ny dato, så også du kan nå med 🙂

Kram og kærlighed til dig

Anja

Vin i glassene

Velkommen til Hverdagsdrømme!

Så er det det realitet…..

Jeg er kommet med på Bloggen, og nu kan jeg dele alt det jeg har på hjerte. I min hverdag er der mange drømme om fremtiden og om hvor jeg gerne vil være lige nu, og jeg tænker at det er noget der kan spredes ud og måske, kun måske, får jeg noget igen – hvem ved?

Det primære for mig er at dele de ting jeg tumler med, i et let tilgængeligt sprog og som noget der kan inspirere andre, forhåbentlig.

Så nu går det løs med positiv tankegang, lidt Diva-wannabe drømme, networking med alle jer derude og ikke mindst skal der deles smil ud…..

Så velkommen til hos Hverdagsdrømme aka Anja