En kamp at lave mad.

En kamp at lave mad.

Still got style and swag

Som flere nok har opdaget, så er jeg i gange med et 12-ugers forløb hos to personlige trænere, sammen med 3 andre (den ene er min store datter på 24 år).

Jeg er nået til et punkt nu, hvor det føles lidt svært – og her er det ikke træningen jeg tænker på, men maden! Ikke alt er harmoni og lutter lagkage…

Maden er et kæmpe issue for mig og sådan har det været i mange år, og sikkert også grunden til at jeg vejer alt for meget idag. Jeg har simpelthen svært ved at finde på gode retter til mig og familien, og det bliver en kamp at lave mad, og jeg falder i fælderne med lidt for meget af dit og dat.

Jeg har talt med trænerne om det, og vi har nogle gode snakke om, hvad der kan gøres, men det fylder stadig meget i mit hoved.
For det handler om, at jeg har nogle følelser, når jeg spiser – en følelse af “at blive tyk”, når jeg føler mæthed.
Og selvom jeg føler dette, kan jeg sagtens stå og have lyst til en Oreo eller noget andet sødt/syndigt – så det er noget af rutsjebanetur jeg kan tage, ind i mellem.

Ja, jeg poster fine billeder af maden jeg spiser, men bag nogle af dem, er der frustration og en kamp. Ikke at det er sådan hele tiden, men de dage er der altså også. Hvor alle ideer er brugt, og der bare er tomt på øverste etage – og så går jeg lidt død.

Jeg søger masser af inspiration ude omkring mig, og suger til mig når der er gode opslag her på FB eller på Instagram. Min datter Monique er god til at støtte og komme med ideer, og jeg følger da også hendes blog Modawi.dk. Annika fra “Fra kageform til topform” er også en god inspirator når det gælder træning, og mad <3

Det skal ikke lyde som en klagesang, men jeg havde lige brug for at lufte hvad der foregår inde i hovedet på mig ind i mellem <3
Jeg holder meget af min træning nu, og kommer afsted 3-4 gange om ugen. Det føles godt, hårdt og givende.
Min krop trænger så meget til en kærlig hånd – min fedtprocent er alt for høj, og mit “hvorfor” handler om at jeg gerne vil have en stærk og sund krop <3 En krop som kan holde i mange mange år, og som kan klare mere end den kan i dag.

Jeg giver ikke op – jeg er her endnu, og jeg fortsætter hen imod det som giver mig energi og glæde <3
Maden skal nok finde sin plads også, men den er blot lidt sværere <3

Har du tips eller tricks, eller vil du dele noget fra dig selv, så gør det endelig – vi er ofte ikke alene <3

<3 Anja

Dette indlæg deles også på Facebook, og hvis du gerne vil følge med der, så kan du gøre det HERFRA.