Livet

Zenz – en frisørsalon som er bæredygtig og stor støtte for Projekt Hjemløs

Jeg havde glædet mig meget til at være med til eventet med frisør-kæden Zenz. Anne-Sophie Willumsen startede Zenz tilbage i 1999, som den første grønne frisør i danmark. Anne-Sophie fik allerede allergi i sin elevtid, og under sin barsel forsvandt det, men kom igen da hun vendte tilbage til salonen.

Aftenens event var skruet sådan sammen at der ville være modeller og frisører på scenen som ville vise hvordan de arbejdede med deres produkter, og der var lodder som kunne købes, så man kunne være med i lodtrækning om fine sponsorgaver. Alt overskud gik til Projekt Hjemløs som Zenz støtter op om.

IMG_3678

Anne-Sophie Willumsen

Modelhouse Production lagde hus til hele arrangementet og Rasmus Riel gav et par numre, hvoraf det ene var et nummer skrevet til og for de hjemløse – nummeret kan downloades fra Itunes. Det hedder Rodløs af Son of a Beat. Det kan absolut anbefales at støtte ved at købe dette nummer for 8 kr.

IMG_3674

Rasmus Riel og Son of a Beat

IMG_3669

Projekt Hjemløs

Hele historien omkring Zenz fik vi fortalt af Anne-Sophie og som altid, så er det skønt når man virkelig kan mærke kærligheden og passionen. Jeg bliver virkelig grebet af det, og bliver lidt WOW over at det skinner så meget igennem. Meget inspirerende og det gør det så jordbunden og ærligt. Alle salonerne er certificeret som Grønne Saloner, læs mere her fra deres hjemmeside:

“Grøn Salon er en frivillig miljøcertificering for frisører, der gerne vil spare på energien og tage hensyn til miljøet i deres daglige drift. I en Grøn Salon er det ikke tilladt at bruge en lang række kemikalier, der ellers er tilladt i Danmark. Grøn Salon er en garanti for, at sundhed, allergi, arbejdsmiljø og energibesparelser bliver taget seriøst.”

Jeg har endnu ikke prøvet en af salonerne selv, men det skal komme an på en prøve en dag.

De støtter op om Projekt Hjemløs og tilbyder hver 14. dag at klippe de hjemløse. De er desuden også partner i kampagnen Verdens Bedste Nyheder som FN, Danida og 90 danske udviklingsorganisationer står bag. Kampagnen går ud på at sprede overraskende nyheder om verden, som sjældent får plads i medierne. En anderledes måde at gøre reklame for dem som ikke bliver set.

Aftenene var super hyggelig med velkomstdrink, goodiebag og VIP pladser ved catwalken. Vi fik i pausen fornøjelsen af Soduko-søren som gav den gas imens han solgte Hus Forbi aviser. Han fik sig lidt snakke med nogle af gæsterne, og var ret populær. Han var repræsentanten fra Projekt Hjemløs og fik solgt en hel del aviser.

IMG_3739

IMG_3729

IMG_3744

Modellerne fik sat hår, og der blev gået catwalk op til flere gange. Imponerende at se hvordan de ændrede hår og på et par enkelte havde de lavet håret i forvejen og løsnede det så op, så vi kunne se proceduren bagfra…meget sjovt. Nu følger der lige lidt billeder fra aftenen.

IMG_3688

Denne blev vist bagfra, og hun havde vildt langt hår inden under denne fletning.

IMG_3709

IMG_3692

IMG_3771

IMG_3779

IMG_3787

IMG_3819

IMG_3763

Aftenen blev sluttet af med at Maria fra Modelhouse Production, som delte sponsor-gaver ud på de lodder vi havde købt før showet og i pausen. Der blev delt ud med rund hånd og det var så fedt at der var købt rigtig mange lodder, for så var der flere penge til Projekt Hjemløs. Anne-Sophie var den der trak lodder op af kurven.

IMG_3848

IMG_3849

En rigtig dejlig aften, hvor bæredygtighed, skønne projekter, dejlige mennesker med hjertet på rette sted, gik op i en højere enhed. Hvis du vil støtte op om Projekt Hjemløs eller give penge til Hus Forbi så kan det gøres her:

  1. Støt Hus Forbi
  2. Projekt Hjemløs
  3. Rodløs af Rasmus Riel

Jeg havde ikke tidligere tænkt over at jeg kunne bidrage til Hus Forbi fast hver måned med et beløb jeg selv kan fastsætte – det er hermed gjort. Jeg har desuden også købt et Støttemedlemsskab til Projekt Hjemløs for kun 75 kr årligt! Det er jo ingen penge, og jeg vil hellere end gerne støtte op om dem, og det håber jeg også du vil gøre….jo flere jo bedre. Du kan også købe Rasmus Riels nummer og derved støtte.

Brug de tre links herover og støt med det du kan.

Tak til Maria for at invitere Shine like a STAR med til dette skønne event – jeg fik øjnene op for mange ting denne aften, og det er jeg taknemmelig for.

Tak til Zenz for alle de gode tips og ideer til hår og styling, og for at gøre opmærksom på Projekt Hjemløs.

Tak til Rasmus Riel for god musik, som altid.

Inden jeg faldt i søvn denne aften, fik jeg lige et kig til den smukke måne….

IMG_3855

Anja


En kommentar

  • Mette

    Sikken et dejligt arrangement du var til. Det er småpenge at støtte Hus Forbi….og så er det en super fed Avis at læse i, der står mange gode ting. Og igen Anja….super godt skrevet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.