Livet

Release Party for Jean Paul Espinosa sammen med Shine like a STAR-teamet

Sikke en helt igennem fed aften med masser af god musik fra Rasmus Riel og Jean Paul! Shine like a STAR var, af Dahl Communication & PR, inviteret med til release party og det var en skøn oplevelse.

Jean Paul og Rasmus Riel

Jeg må sige at jeg var en kende nervøs inden vi skulle afsted, med total tøjkrise, for hvad skulle man have på til sådan en aften! Jeg fik dog udvalgt noget tøj jeg havde det godt i, og så kan det ikke gå helt galt (eller kan det?……..).

Rasmus Riel varmede op for Jean Paul, og det var meget iørefaldende musik, sunget på dansk. Musik rammer folk på mange forskellige måder, og det kan sætte følelser i gang, ud af det blå. Der er ingen tvivl om at der er mange følelser i Rasmus´sange, og det kunne mærkes at der var tænkt på hans smukke kone, Maria. Rasmus har endnu ikke udgivet nogen cd men mon ikke det kommer snart – det håber jeg i hvertfald.

Jean Paul 1

Inden vi skulle høre Jean Paul synge “One More Chance” live, fik vi video´en at se på storskærm. Jeg havde smug-set den på Youtube, og glædede mig til at høre den fra ham selv. Vi fik herefter lov at høre et par sange fra tiden før The Voice 12, hvor han deltog. Jeg synes det er så imponerende at man kan skrive sange, med så meget indhold og dybde. Jeg har stor respekt for de sangere som skriver deres sange selv.

Jean Paul fyrede den af med “One More Chance” og hold nu fast, hvor der blev givet los! At høre det live, var helt fantastisk og det er bare så meget federe når der kommer de lange mellemspil og der bliver spillet igennem på guitar, trommer og hvad har vi.

Jean Paul spiller til Copenhagen Jazz Festival, og han kan anbefales, for sikke en dejlig stemme.

Shine like a STAR- teamet fik taget lidt billeder på den røde løber, endda med Jean Paul.

Teamet og Jean Paul

Jeg havde lidt sommerfugle i maven da der skulle tages billeder og der blev rykket lidt på lidt grænser. Brian Egebjerg tager nogle rigtige gode billeder, og jeg er godt tilfreds. Han er for øvrigt den fotograf der skal bruges til hjemmesiden Shine like a STAR, når den bliver helt klar efter sommeren.

På den røde løber A

IMG_1938

IMG_1943

Tak til Dahl Communication & PR for en god aften med lækker velkomst drink og hyggelige omgivelser, og masser af god musik.

Dahl Communication & PR Facebook-side

Jean Pauls website og Facebook-side

Du kan læse mere om Fotograf Brian Egebjerg her – tak for lån af billeder.

Se dato for live-optræden her Copenhagen Jazz Festival, Jean Paul

Du kan høre lidt af Rasmus Riel her på denne Youtube-video eller læse mere om ham på hans Facebook-side

Og så lige et lille billede, for jeg har erfaret at jeg næste gang skal undlade at tage meget løst-hængene bluse på når der skal tages billeder…jeg ser nærmest høj-gravid ud og det er da lidt grin-agtigt altså…:) Nå, det var dagens fraklip, aller nederst på dette indlæg, og jeg er da “kommet” mig, og kan trække lidt på skulderen af det…

Hele teamet 2

Lørdags-krammer fra

Anja


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.