Livet

Nyt job

Jeg bliver en del af Hotel Villa Brinkly

Jeg er så glad…virkelig glad helt ind i hjertet! Jeg har fundet et job – et job som lige fra start har talt til mit hjerte og som bare føltes så rigtigt…..

Og nu er det mit!

Hotellet

 

Jeg glæder mig til at blive en del af familien på stedet, til at kunne give en hånd med på hele den administrative del samt være hende der træder til når det behøves. Samtalerne har været skønne, og for hver gang jeg var der, blev jeg mere og mere forelsket i stedet. Erik og Anette er fantastiske mennesker med ambitioner og med enorm drivkraft. Udover hotellet, som forøvrigt rummer 8 hyggelige værelser, så har de også deres catering-firma Go Appetite som er en væsentlig del af huset. Også her er niveauet meget højt g jeg glæder mig til at få tonsvis af inspiration til madlavning (og den er sund, for det går Anette meget op i), og jeg glæder mig til at mærke iværksætter-ånden i fuld flor.

Jeg vil glæde mig til at byde jer indenfor på hotellet, og vise jer hvordan livet er her. Jeg ved at jeg allerede er solgt.

Hvis du er nysgerrig på hvad der er her på hotellet, så tag et kig her Hotel Villa Brinkly – jeg er sikker på at du også bliver forelsket.

Du må have en bragende god mandag <3

Anja


2 kommentarer

  • Mie

    Hej Anja

    STORT tillykke med jobbet. Det lyder og ser helt fantastisk ud. Jeg kan bestemt godt forstå, at du er blevet forelsket i stedet!

    Smukke værelser og meget smukke omgivelser.

    Jeg glæder mig til at læse meget mere om det nye job og også at se flere billeder 🙂

    Endnu en gang tillykke.

    Mange hilsner fra Mie

  • Anja

    Hej Mie, og tusind tak.

    Hvis alt går som det skal, så starter jeg d.28 april…glæder mig så meget!
    Jeg vil gøre mit bedste for at dele de gode historier fra Hotellet – der er ingen tvivl om at der er meget at fortælle.

    Vi “læses” ved 😉

    Knus fra Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.