Min rejse med Christina Bendix

Min rejse med Christina Bendix

I april startede jeg på online forløb hos Christina Bendix, og jeg havde sat mig for at jeg ville tage det hele i små skridt. Jeg ville også være ærlig overfor mig selv og Christina efterhånden som forløbet kom i gang.

Jeg vil også være ærlig nu og sige at det har været en givende rejse for mig. Forløbet hos Christina har været så meget anderledes end andet jeg har prøvet før (du kan læse lidt mere om det her).
Opgaverne som fulgte med modulerne satte mange tanker i gang, og jeg tager fat i de enkelte moduler i ny og næ, for at komme lidt mere i dybden og for at blive reminded om nogle af de ting som er vigtige, når der skal ændres oldgamle vaner.

Inden jeg startede hos Christina følte jeg at jeg havde opgivet at nå i mål. Jeg følte jeg havde fejlet så mange gange, at det måske var på tide at give op.
Jeg var startet mange gange på kur og altid vendt tilbage til de gamle vaner.
Jeg havde talt grimt til mig selv (eller ihverfald tænkt grimme tanker om mig selv alt for ofte). Og jeg havde ikke den der kærlige omsorg for mig selv.

A-ha!

På vores walk-and-talks ved søen var der brikker der langsomt faldt på plads – ting der havde været gemt væk længe, kom frem i lyset.
Det gik op for mig, hvor meget jeg egentlig brugte mad til at dulme smerte og/eller tanker som ikke var givtige for mig. Sådan tror jeg det er for mange, men jeg havde nok bare ikke rigtig sat det sammen med mig selv…sådan rigtig.

Christina fik mig til at forstå vigtigheden af at være bevidst, og at tage nogle valg. Det kan lyde let, og det er det måske også for nogle, men for mig er det stadig nyt og noget som kræver noget af mig.
Jeg ER blevet mere bevidst om hvad jeg spiser, men det er ikke ensbetydende med at alt er ændret. Jeg har stadig meget arbejde forude og jeg er helt okay med at det er noget der tager tid.

Det bedste med den bedste

Der er intet quick-fix over Christina og heldigvis for det, for det har jeg prøvet.
Det bedste har helt klart været mine walk-and-talks, og så formår Christina at lytte til ordene der bliver sagt, og hun stiller de spørgsmål som som er vigtige. Det handler faktisk ikke om mad, men om følelser, og det har været lidt af en øjenåbner. Hvad er det der tricker mig til at spise noget bestemt…hvilke mekanismer er det der går i gang? Absolut ikke noget der er let at forstå men Christina har vist mig vejen, og nu er det op til mig, om jeg vil følge den (og det vil jeg gerne), men jeg ved også at det er en lang og kroget vej med masser af væltede træer som vil spærre for mig.

Jeg kommer til at savne de snakke, men jeg ved jo hvor hun er, hvis behovet bliver for stort 🙂

Summasumarum

Jeg har lang vej endnu før jeg er der hvor jeg gerne vil være, MEN jeg er på vej.

Der er større bevidsthed nu end da jeg startede.
Jeg er blevet bedre til at stoppe op og mærke efter (ikke hver gang, men oftere).
Madlavning er stadig en kedelig tjans men med fælles hjælp herhjemme går det i den rigtige retning.
Jeg har ups and downs, og når der er downs får de ikke lov at fylde lige så meget som tidligere, for det er spild af energi.
Jeg har fået øjnene op for at jeg selv har det fulde ansvar for min krop og hvad jeg fylder i den, og at det ikke hjælper en dyt at gå og brokke sig.
Jeg øver mig i at vælge til, frem for at vælge fra.

Livet skal og vil nydes….

Anja

 


Leave a Reply