Historier fra de unge år

Husker du at fortælle historier fra din barndom?

For nogle dage siden, så jeg en FB opdatering fra Michelle Hviid, hvor hun gør opmærksom på hvor vigtigt det er, at vi fortæller vores børn om alle de minder vi har fra barndom og ungdom, og det satte noget i gang hos mig. Jeg havde helt glemt at disse historier jo skulle fortælles videre – glemt alt det som måske var sjovt, farligt, mærkeligt, fjollet eller rørende. Midt i al den voksne travlhed, havde jeg glemt at der var masser af historier at fortælle….og det behøvede ikke være dem der fås i bogform.

Anja i liggestol-ulrikkenborg alle

Mig hjemme på Alléen

Jeg sagde til min yngste, Rosa, at jeg ville fortælle hende om nogle af mine minder, og første kommentar var at det da lød lidt kedeligt…men da jeg så begyndte at fortælle, var interessen vakt. Jeg fortalte om dengang jeg gik i børnehave, lige neden for der hvor min mor stadig bor – og om de få gange jeg var heldig at få to stykker smørrebrød fra Lyngby Smørrebrød (en med æg og tomat, og en med torskerogn), eller om dengang jeg fik en varm Cocio fra pølsemanden – dengang varmede de flaskerne nede i mellem pølserne, den var nok ikke gået i dag!

Rosa blev helt betaget af historierne og spurgte efter flere den næste aften. Min hjerne kørte på højtryk og historierne begyndte at tone frem i hukommelsen, og ordene flød. Der er ingen tvivl om at det både glæder mig og hende. Hun ser pludselig mig som mor, som rent faktisk også har været barn engang – også har været uartig, fjollet, sjov, ked af det osv. Tænk at jeg kunne glemme at fortælle?

Mormor og Anja på stranden

Mormor, Blackie og jeg finder sten og muslinger på stranden

Der er så mange minder, og jeg har altid selv nydt at høre min mormor fortælle om sine unge dage – hvordan hun mødte morfar, den flotte musiker, og om hvordan det var under krigen. Jeg har altid elsket at høre om deres liv i Sverige, og om hvordan morfar turnerede rundt og endda spillede med Lille Palle. Jeg elskede når mormor stak en mønt i hånden på mig og min kusine, og hviskede “sig ikke noget til morfar – det er vores hemmelighed” og så drønede vi ned til Dronningmølle isbod og købte is. Jeg tror nu nok at han vidste det, men det var nu hyggeligt alligevel.

Min mormor fører dagbog hver dag, og det er også for at vi en dag kan læse om alle de ting hun har oplevet igennem sit liv. Hun skriver og gør sig tanker, og det er meget prisværdigt. Jeg skriver ikke selv længere dagbog, men gjorde det engang. Nu er det blog eller FB der får alle mine ord nedskrevet…måske det skulle overvejes at begynde at skrive dagbog igen?

Når jeg fortæller historierne for Rosa dukker der masser af følelser op, og det luner. Så, Michelle, af hjertet tak for at sætte tanker i gang hos mig…tak for at vække mine minder til live.

Morfar kigger ud fra bakken

Min elskede morfar i blå jakke og Blackie

Vi skal give det videre til vores børn….vi skal fortælle om vores opvækst og liv. Jeg er lige begyndt og vil fortsætte.

Anja


Leave a Reply