Et fantastisk løb med farver

Var du med til Zulu The Color Run?

I søndags havde jeg den mest skønne, solrige, sjove og mest farverige søndag i mands minde! Jeg var med til Zulu The Color Run, sammen med to skønne kvinder og sådan ca. 10.000 andre farveglade løbere – og sikke en fest vi havde.

Happy Runner

Hulk pulver

Happy Bunnies

 

For første gang i Danmark

Da jeg mødte opslaget om at der skulle afholdes Color Run her i Danmark, var jeg ikke et sekund i tvivl – det skulle bare prøves, for de videoer jeg havde set fra andre steder i verden talte sit eget sprog….en dag fyldt med glade, skønne, farverige mennesker og masser af musik og farve. Det måtte jeg bare deltage i, koste hvad det ville!

Heldigvis var Marianne og Heidi friske på at tage med mig til den første gang Color Run i DK. Vi blev enige om at klæde os ud som Pink Bunnies, så outfittet blev bestilt på nettet, og så var vi mere eller mindre klar.

Smølferne 1 og 2

Humøret er højt

Smølfe armen

På ruten, som i øvrigt ikke føltes som 5 km, blev vi overdænget med farver på de forskellige poster – rød, gul, grøn og blå. Ved den blå post var vi helt ned og rulle os i farven, bare for at være helt sikker på at der sad noget fast…..

Stemningen var god og musikken spillede for fuld volumen. Der var masser af Ice tea i store bassiner, og det var tiltrængt i den bagende sol. Der var sjove udklædninger ala engle, sommerfugle, ballerinaer og alverdens sjove hatte med propeller, sugerør!, kasketter og parykker. Selv mange af børnene var klædt ud og så ud til at hygge sig gevaldigt.

Trætte ben

Hvid bluse før løb

Farvet bluse efter løb

Color for fun

Gul post

Det er bestemt ikke sidste gang jeg er med på dette løb, og jeg ser allerede frem til næste år. Næste by i Danmark er Herning på søndag og sidst Odense d. 7. September. Vil du læse mere om løbene og fornemme stemningen, så klik ind på Facebook-siden her.

Og så lige en rigtig god pointe….overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse, som for øvrigt også var repræsenteret på pladsen. Så giver det hele meget mere mening, ik?

SES VI NÆSTE ÅR? Det tror jeg nok vi gør……

Happy Runner

 


Leave a Reply