Livet

Det fuldendte koncept Axel Hotel Guldsmeden

Shine like a STAR teamet var i søndags, inviteret til brunch på det økologiske hotel Axel Hotel Guldsmeden.

IMG_3149

 

Jeg vidste godt at hotellet var økologisk, men havde ikke drømt om at konceptet var så gennemført som det er tilfældet her! Se bare deres visitkort, lavet i naturmaterialer.

Vi blev taget godt imod i receptionen og blev anvist hen til vores lange bord ude i gårdhaven – solen skinnede for det meste (i starten), og det føltes godt. Brunchen var tag-selv med super lækre råvarer og økologisk hele vejen igennem. Der er ingen tvivl om at maden smagte super godt og af meget mere. De serverer kun buffet, og anbefaler at man tager mindre portioner og eventuelt går flere gange, frem for at der bliver levnet mad (som man i øvrigt gerne må pakke i recycle-madkasserne)

IMG_3077

 

IMG_3078

 

IMG_3080

Hotellet bryster sig med at være 90-100% økologisk og det er meget at leve op til…….men det gør de! Hvis ikke du får spist det hele fra din tallerken, så er der madkasser til dine rester, så de ikke bliver smidt ud, men kan spises senere. Intet går til spilde. Materialerne er organiske og det emmer af god energi og gode tanker om miljøet.

Vi fik en guided tur rundt på hotellet bagefter, fra kælder til penthouse, og jeg tror jeg vil lade mange af billederne tale for sig selv – det er økologi på højt plan, nydelse og temmelig breath-taking.

IMG_3075

IMG_3084

IMG_3101

IMG_3099

Bøger til genbrug er jo genialt…tag en bog hvis du vil, og efterlad gerne en til andre. Spa´en i kælderen var så fascinerende og indbydende at det en dag må prøves af. Følelsen af luksus på den gode måde, med miljøet i tankerne.

Værelserne var også noget for sig…der bliver brugt kort til at sætte i, inden for døren, så elektriciteten starter op, og når man forlader værelset, fjernes kortet og alt bliver slukket. Ingen spild af energi på glemt lys eller noget der står tændt. Lyset på gangene er udstyret med sensor så der kun er lys, når der er brug for det. Værelserne var smukke og enkle, og kun med det mest nødvendige.

Dette hotel går virkelig ind for hvad der er sundt for miljøet – sengetøjet bliver hængt tørre udenfor og kun i yderste tilfælde bliver der brugt tørretumbler. De indsamler regnvand til at vande deres blomster med, og alt hvad der kan genbruges, bliver genbrugt. Det er recycle på højt plan.

IMG_3116

IMG_3120

IMG_3127

Vi fik set den smukke penthouse-suite med udgang til tag-terrasse med udsigt over hele københavn. Det regnede da vi kom derop, men det er stadig til at få fornemmelsen  af hvordan det må være at sidde der en skøn sommeraften, efter en tur i spa´en.

IMG_3134

IMG_3136

IMG_3139

Jeg må indrømme at jeg var temmelig overvældet over hvor gennemført dette var…fra den ene ende til den anden, fra kælder til kvist. Det overgik mine forventninger, og det er et hotel der skal opleves indefra. Hvis du vil læse lidt mere om dem, kan du finde dem her:

Axel Hotel Guldsmedens facebook-side

Pdf-fil om Bæredygtighed

Axel Hotel Guldsmedens hjemmeside


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.