At være taknemmelig

I dag er det Thanksgiving, og nej det er ikke noget jeg fejrer men derfor er der jo stadig en del at være taknemmelig for. Faktisk trak jeg et engle-kort her til morgen, og på det stod der “Vær taknemmelig”….!

Her til formiddag lå der en skøn video på Facebook fra Pia Beck Rydahl – se den her på Youtube.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=gXDMoiEkyuQ&fb_source=message]

Jeg tog mig selv i at sidde og holde vejret flere gange, fordi jeg blev så betaget af de smukke og helt utrolige billeder. Jeg følte helt inderst inde at jeg blev fyldt med ro og taknemmelighed. Hver dag er unik….åben øjnene og se det der sker foran dig hver dag. Prøv at lægge mærke til nogen af de ting der sker i løbet af din dag…hvad ser du? Hvad hører du?

  1. I dag har min dag budt på herlig grin sammen med min kære svigerinde – det er altid herligt at være sammen med hende. Hun får mig til at smile.
  2. Min kære lille Rosa fortalte mig at jeg var en sød, blød, smuk og ung mor, og det er da sød musik i mine ører. Jeg blev varm om hjertet og fortalte hende hvor glad jeg var for at hun fortalte det til mig.
  3. Jeg lyttede til en smuk melodi fra Stanton Lanier i dag i bilen, og den kan virkelig røre mig – hør den her… [youtube=http://www.youtube.com/watch?v=_qwBAZ64VYM]. Jeg bliver rolig og meget nærværende når jeg hører dette smukke klaverstykke. Jeg har det nærmest som om jeg svæver.

“La vær med at tælle hver time, men sørg for at hver time tæller” Sætningen er fra Nik & Jay´s “Udødelige”. Smuk video med gode budskaber om hvor vigtigt det er at være tilstede i nuet – leve livet nu, hvorfor vente til i morgen?

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=daoRMfRjZig]

Jeg har lige siddet inde hos min lille Rosa og holdt hende i hånden indtil hun faldt i søvn – det kan til tider irritere mig hvis jeg skal sidde der til hun sover, men tænkte ved mig selv at det egentlig, lige i dag, gav mig lidt ro og jeg gav hende tryghed og nærvær. Lige nu er nu!

Forleden skulle jeg udfylde et taknemmelighedsskema, på kurset Teenpower, og en af de ting jeg skrev på dette skema var, at jeg var taknemmelig for duften af en nyskrællet clementin. Hos mig er det et varsel om at julen er nær, og hvis der er noget jeg holder af og elsker, så er det julen.

Rosas kalendergaver er stort set i hus og inden længe skal alle gaverne pakkes ind og sættes på hendes kalender. Jeg glæder mig så meget til at se hendes øjne funkle når der skal åbnes gaver hver morgen.

Shanes kalender skal jo også op og hænge i gangen som den gjorde sidste år – det bliver spændende at se hvad vi skal lave i år. Den kan købes her eller i Superbrugsen.

Vi har samlet diverse plastiklåg, papruller fra køkkenruller og toiletpapir, plastikbeholdere og ispinde, for i år vil vi bygge noget ved siden af også – ideen er lidt et lille slot med tårnværelse og port. Maling er købt i forskellige farveprøver og mon ikke det bliver et fantalistisk og helt igennem eventyrligt lille slot? Glæder mig til dette lille familie-projekt igen i år.

Gaverne skal også snart købes ind, selvom en del allerede er købt. Elsker at give gaver til dem jeg holder af.

Tak fordi du gad at læse med så langt.

 

 

 

Anja


Leave a Reply