Godt nytår

Nu varer det ikke længe…nytåret står for døren og det er tid til at sige farvel til det gamle år og tid til at tage godt imod det nye spændende år der ligger forude.

Mit år 2011 har været en spændende og udfordrende rejse, som har bragt mig ud til nye mennesker, nye relationer, nye tanker & ideer.

De første 3 måneder af 2011, arbejdede jeg hos Noa Noa og jeg drømte om at blive butikschef i egen butik, men så blev jeg nysgerrig på alt det her med coaching…hvad var det det kunne? Jeg var til intro aften hos Sofia Manning i marts, snakkede med Naima omkring det og hun ledte mig i retning af Mindjuice. Her var jeg til intro aften 1.april og jeg var solgt! 13. april blev jeg coachet over telefonen af Marie Louise og jeg tog en beslutning….jeg ville tage uddannelsen hos Mindjuice!

Nu startede der er en kæmpe udvikling hos mig, fyldt med indsigter, erkendelser, frustrationer, angst, glæde og enorme tanker, og ikke mindst følelser der trængte sig på. Jeg mødte de mest fantastiske mennesker via Mindjuice, undervisere som elever. Jeg var på kursus hos CC Life Academy og deres Unfold Your Power, og det er et kursus der stadig sidder i min bevidsthed…at det betyder noget at gøre sig fri af begrænsende tanker og lade de positive tanker få frit spil.

Jeg mødte Pia Beck Rydahl fra Hverdagens Helte og var så heldig at komme i praktik hos hende. Endnu mere heldig var jeg at være assistent på hendes Teenpower kurser for unge, og her åbnede mine øjne sig igen…jeg blev så berørt af at se de unge udfolde deres vinger, se dem udvikle sig, at jeg nu tror på at der er en mening med, at jeg har været en del af det….jeg skal arbejde med unge i en eller anden udformning! Min udfordring nu er at få det defineret, både i forhold til min coaching men også hvordan jeg vil det.

Jeg siger farvel til et år fyldt med fantastiske oplevelser, tanker, følelser og nye muligheder.

Jeg er taknemmelig for alle de mennesker jeg har mødt på min vej igennem 2011 – tak for alle jeres indput, blogs, artikler, samtaler og ikke mindst tak til min familie som har støttet mig og bakket mig op. Tak til mine venner som har været med undervejs og som har lyttet til mig.

Jeg siger velkommen til et år hvor jeg vil bruge min energi på at få defineret mig selv som coach. Et år hvor jeg starter ud med et brag med workshoppen “Mit Bedste År Nogensinde” hos Mindjuice.

2012 bliver et år hvor alting falder på plads – hvor alting finder sin rette hylde for mig og for min familie.

Jeg byder 2012 velkommen med stor begejstring og glæde……og jeg ønsker DIG et fantastisk år…


Leave a Reply