Min rejse til Århus!

 

I dag gik turen til smukke Århus. En by fuld af liv, butikker, mennesker alle vegne og så var der Dorte.

 Dorte og jeg

 

Jeg havde simpelthen lavet en aftale med en kvinde som jeg kun har “talt” med over FB og lidt mail. Vi har “kendt” hinanden i et godt stykke tid, men vi havde aldrig mødt hinanden…du ved sådan i real life, men nu skulle det være!

Dorte Lytje er proffesionel blogger, har en online workshop hvor du lærer hvordan du kan tjene penge på at blogge, og hun så skriver jævnligt på sin diva-blog og på facebook. Jeg blev så betaget af Dorte fordi hun virkelig udstråler det feminine og fordi den positive tilgang til hverdagen lyser ud af hende. Anyway det var en fantastisk tur derover i toget (med sommerfugle i maven), og jeg var nu spændt på at møde hende. Kender du den der følelse af, at du glæder dig men også kan have lyst til at vende om på hælen? For tænk nu hvis………

 Århus skilt

 

Jeg tog rulletrappen op og der stod hun, som hun sagde hun ville….med et kæmpe smil og åbne arme. Alle mine sommerfugle blev sluppet fri og snakken begyndte fra første sekund. Vi fik snakket om alt mellem himmel og jord i mens turen gik igennem Århus, som for øvrigt er en rigtig hyggelig by, og da vi fik sat os på caféen pludrede vi bare videre.

Timerne gik alt for hurtigt, og det plejer den jo også når man er i godt selskab, men jeg er simpelthen så glad for at jeg turde træde ud af tryghedszonen og gøre noget helt andet end det jeg måske ellers ville gøre. Jeg har sgu aldrig taget toget igennem det halve kongerige for at mødes med et menneske jeg ikke “kender” og som jeg skulle bruge en del timer sammen med.

Som Dorte så fint postede for nogle dage siden, ud fra Steve Jobs tale på Stanford universitet i 2005:

“Connecting the DOTs. (polkadots?)

Hvis du nogle gange er i tvivl om du nu også gør det rigtige – om det er den rigtige beslutning….så se lige denne her.” http://youtu.be/D1R-jKKp3NA

Nyd rejsen…..

Anja

 

This entry was posted in Livet.

Teenpower rocks!

Igår startede Teenpower op igen, og jeg er med for tredje gang. Hver gang har jeg sommerfugle i maven og jeg er spændt. Jeg gør mig mange tanker omkring hvad aftenen vil byde på, når jeg sidder i min bil på vej mod Jagtvej i kbh. Jeg har nok nogenlunde de samme tanker som de unge selv…”kan de nu lide mig”, “bliver jeg set som den jeg er” eller “er jeg nu god nok”.

Selvom jeg er nærmer mig de 40 år, er jeg først inden for de senere år, begyndt at være rigtig nysgerrig på hvem jeg egentlig er – helt inderst inde i mit hjerte. Jeg ville næsten ønske at teenpower var der dengang jeg var ung, og alligevel ikke. Jeg har haft et liv med svigt fra voksne, manglet noget tryghed, har haft en kort barndom og blev hurtig voksen, men jeg er blevet den jeg i dag, ud fra de udfordringer jeg har haft i mit liv. Jeg har mange gange været i den der offer-rolle, hvor jeg håbede at nogen ville se hvor synd det var for mig, men jeg bryder mig bestemt ikke om den rolle. Jeg øver mig i at se hvad det er jeg har brug for og så sige det højt. Det betyder jo ikke, at jeg så bare skal have det, men det skaber noget bevidsthed omkring mine behov, og jeg reflekterer mere over dem.

Ligesom de unge igår var udfordret på at sige højt, hvad de ønsker at få ud af teenpower, kan jeg være udfordret med hvad jeg ønsker at få ud af mit liv. Tør jeg sige det højt? Er det for urealistisk? Må jeg gerne drømme store drømme, uden at det bliver manet til jorden som værende uopnåeligt eller tåbeligt? Kan jeg sætte ord på det?? Jeg øver mig stadig……

Jeg tror på at det handler meget om hvordan vi tænker, om os selv og om andre. Det nemmeste i denne verden, er at give de andre skylden for mange af de ting som ikke går som du ønsker det, men i bund og grund handler det om dine egne grænser, om at kunne sige til og fra, og om at tage den konsekvens som kommer ud fra den beslutning du tager. Du beslutter dig for om du vil sige ja eller nej, og det har en konsekvens på den ene eller den anden måde. Jeg øver mig i at mærke efter inden i, finde frem til den der intuition som egentlig godt ved hvad jeg har lyst til eller behov for. For mig handler det i den grad også om mod – mod til at gå den vej JEG har lyst til og se hvor det fører mig hen. Mod til at handle og gøre noget, frem for blot at tænke “nu gør jeg det snart” eller “jeg skal lige have det her på plads først”. De unge på Teenpower udviser et utroligt mod – de kommer på dette kursus med nogle udfordringer, og de sætter forsigtigt nogle ord på hvad det er de møder i deres hverdag, og stille og roligt kommer trygheden og tilliden til, at det her er okay…”her bliver der lyttet til mig og jeg bliver set som det unikke menneske jeg er”. Det er ikke altid de selv ser det, men vi andre ser det og med alle de øvelser vi skal igennem i løbet af de fem gange, ja så blomstrer de (og jeg) op og får øje på alle de kvaliteter og egenskaber som de rummer.

Jeg er meget taknemmelig for at være en del af dette kursus og den proces der sker, for jeg lærer så meget af de unge, lærer meget om mig selv og der bliver knyttet nogle bånd undervejs. Jeg ser hvor vigtigt det er at lytte til sine børn, være nærværende, udømmende og til stede. Jeg behøver ikke at skulle løse deres problemer, men blot lytte til hvilke udfordringer de har og være deres kærlige støtte. Jeg er ret så utålmodig med mange ting, om det så gælder de ting jeg gerne vil prøve, opnå eller udrette og det samme kan gælde min utålmodighed overfor mine børn. Jeg er ikke altid bevidst om det, men bliver bedre og bedre til at give dem plads og tid…alting behøver ikke ske lige på sekundet.

Kærlighed og varme til dig

Anja

This entry was posted in Livet.

Hov,hvor blev tiden af?

Ja jeg undskylder at jeg har været ret så fraværende her på bloggen, men der er sket forskellige ting de sidste måneder.

En af de rigtig gode ting er at jeg har fået mig et fuldtidsjob i Q2con, et lille hyggeligt IT-firma i Glostrup. Det kan stadig føles så uvirkeligt, at jeg er i gang igen, men det er jeg altså, langt om længe. Hvis ikke jeg havde fået en virksomhedspraktik plads hos Charlotte Lotus Sommer , ja så var jeg jo ikke endt her. I løbet af min tid hos Charlotte, fik hun sat gang i en samtale med hendes svoger som har Q2con og vupti, så faldt brikkerne i hak og jeg kunne sige at jeg var i job!

Jeg er dybt taknemmelig for at Charlotte førte an her, og så at det ville passe sammen. Nogen gange åbner dørene sig bare, og tingene kan tage fart. Jeg følte ikke altid at jeg stod ved roret, men jeg følte mig tryg alligevel, for Charlotte ville mig det bedste, ingen tvivl om det, og hun er typen som handler på det som opstår. Jeg var nok kørt lidt død i det efter lidt for lang tid som jobsøgende, og havde nok også mistet modet lidt. Det er jo ganske naturligt, men alligevel gjorde det godt hver gang jeg var i praktik – gav det der boost som jeg manglede ved at sende den ene ansøgning afsted efter den anden. Den gode følelse af at være i gang, var topmotiverende.

Sommerferien er lige slut og det har været en skøn sommer for os. Vi har nydt hver dag og bare taget dagene som de nu kom. Få aftaler var der dog, men derudover var det bare at mærke efter hvad vi havde lyst til af sjove ting.

Jeg havde en følelse af at komme helt ned i gear, hvilket var super fedt. Jeg havde udfordret mig selv med en 21 dages-meditations retreat fra Deepak Chopra, og det gik for det meste godt. Jeg fik min mor-tid hvor jeg smed mig i køjen og bare lyttede til en 15 minutters øvelse, hvilket var helt fantastisk! Det var en stor udfordring at det skulle være hver dag, og der var da dage hvor jeg missede det, men pyt med det…jeg gjorde en indsats for at nå de fleste af dagene. Det er ikke sidste gang at jeg gør det her, for sikke en fed følelse det var at gå helt ind i øvelsen.

 

Vi har også sagt farvel til et kært lille familiemedlem i foråret – vores kære Basse-mis blev syg og vi måtte tage en tung beslutning, som dog viste sig at være mere end rigtig. Det viste sig nemlig at han havde en grim cyste i svælget som ville være svær, om ikke umulig, at operere væk. Han er savnet, den lille røver.

Jeg skal desuden også til at være frivillig hos Hverdagens Helte, hvor det primært er de unge der er fokus på. Jeg glæder mig ufatteligt meget, og ser frem til at suge masser af nye oplevelser til mig og føre mig selv i den retning hvor de unge er, og som er dem jeg virkelig gerne vil gøre en forskel for.

Jeg håber at kunne bidrage med nogle af de erfaringer jeg selv har gjort mig og forhåbentlig blive meget klogere på hvordan de unge er i dag, og hvad der er deres dagligdag. Hvad er det de møder derude, og hvordan påvirker det dem? Er de klar til at gøre en forskel selv, være et forbillede for andre? Det og meget mere glæder jeg mig til at snuse til. Det kan kun blive spændende og udfordrene.

Vi bevæger os hen imod sensommeren nu, og det føles lidt som om tiden er fløjet afsted. Denne vinter fylder jeg 40 år, hvilket jeg har haft lidt blandede følelser med, men nu er jeg begyndt at se frem til det. Jeg er ikke nået til Fyrre, Fed og Færdig endnu og satser på at det bliver Fyrre, Frisk og Fyrig…hihihihi. Fejres skal det sgu!

Anyways, tak fordi du gider at læse alt dette (hvis du da er nået herned). Jeg har en drøm om at skrive lidt mere regelmæssigt, men det må jo komme an på en prøve 🙂

Ha´det skønt indtil næste gang.

Anja

This entry was posted in Livet.

Kvinder der inspirerer

Dette indlæg har været lidt tid undervejs, og det er fordi at det er vigtig for mig at få fortalt hvor meget de her kvinder betyder i min dagligdag. Det er ikke for at fedte for dem, det er fordi jeg mener at de har en fighter-vilje og en passion af dimensioner, og det er noget jeg beundrer og bliver meget inspireret af…

SÅ her kommer et indlæg om de kvinder som inspirerer mig, lige nu, og som på den ene eller den anden måde har en passion, noget de brænder for. Det er kvinder som jeg kender rigtig godt og det er kvinder som jeg har mødt nogle gange, og så er der en som jeg ikke har mødt in real life, men som jeg læser meget om og af.

Rikke Nørdum er en gammel veninde af mig og i al den tid jeg kan huske tilbage, har Rikke været lidt af en karriere-quinde. Hun besidder en styrke og en vilje, som ret få jeg kender, har. Hun har den her stædighed som gør, at hun ikke tager et nej for et nej, og hun ser de muligheder der er og går målrettet efter det. Jeg beundrer hendes evne til at gå efter målet, og ikke give køb på hendes værdier i forhold til hvor hun gerne vil hen i livet. Hun er en helt anden type end jeg selv, og jeg kan til tider blive provokeret af hendes gå-på-mod og drive, men efterhånden har jeg set at det er fordi jeg selv ønsker at have dette gå-på-mod og drive indeni mig, på min egen måde. Så jeg vælger at lade mig inspirere af hende fremover og netop se de muligheder der ligger foran mig, i stedet for forhindingerne som ofte hober sig op foran mig, når jeg bliver allermest bange. Og så beundrer jeg hende for at turde være en Diva som finder sin smukkeste kvinde-side frem!

En anden kvinde jeg bliver vældig inspireret af er Pia Beck Rydahl. En passioneret coach, foredragsholder, underviser og familieterapeut. Jeg blev anbefalet at tage kontakt til Pia, da jeg var under uddannelse hos Mindjuice. Jeg ville gerne i praktik hos Pia, da jeg havde læst at hun coachede unge og havde sin Teenpower-kursus. Jeg var hos Pia i næsten 5 uger og jeg var, og er, meget betaget af hendes passion for de unge især. Pia har en evne til at omfavne dem, få dem til at åbne sig i det trygge forum Teenpower er, og give så meget ud til andre. Jeg har været så heldig at være en del af Teenpower-kurset sidste år, og skal være med igen fra d.25 januar. Det er jeg så taknemmelig for, for min vision peger på at jeg selv skal arbejde med unge og en gang ud i fremtiden, skal jeg også holde foredrag og undervise (når jeg altså tør! ).

Jeg bliver snart 40 år og jeg er nu ved at finde ind til kernen af mig, hvad jeg vil med mit liv, hvor jeg gerne vil hen og hvad jeg gerne vil bidrage med. Det er en proces der tager tid, men jeg er i gang og det mærkes godt i maven. Jeg øver mig i at nyde vejen dertil, og ikke kun hige efter målet. Lige nu er lige nu.

“There’s no time like the present”

This entry was posted in Livet.

Så er jeg i gang igen

Året har nu varet 5 dage og jeg føler jeg er kommet godt ind i det. Mange tanker omkring hvad året skal bruges på, hvad vil jeg gerne opnå, hvilke mål vil jeg sætte op for mig selv – alle disse tanker har fyldt rigtig meget de første dage i år 2012.

Jeg har ikke nogle nytårsfortsæt men har masser af ideer til hvordan jeg kan opnå det jeg gerne vil. For tiden sidder jeg og analyserer min målgruppe, når vi snakker om at coache. Jeg bliver vældig inspireret af andre kvinder i mit netværk – bliver inspireret af deres måde at leve deres drøm ud. Der kommer et indlæg senere omkring disse kvinder, for det er et indlæg som betyder meget for mig selv, og som skal laves med kærlighed og omtanke på disse skønne kvinder, så mere om det på et senere tidspunkt. Hvis du vil være sikker på at læse om dem, så Follow Me og få det sendt til indbakken, næste gang jeg laver et indlæg. Jeg bliver så glad.

 

 

 

En af dem som inspirerer mig lige nu og her, og som har fået mig i gang med at få klarlagt min målgruppe, er Dorte Lytje. Jeg følger Dorte på Facebook, hvor hun har to sider, den ene er Diva Power og den anden er Få Succes Med Din FB-Side , og via nyhedsbreve. Jeg følger også hendes blog, hvor hun skriver fede diva-tips.

Men det som fylder lige nu, er det fra hendes facebook side og med at få succes med den. Jeg gennemgår hendes e-bog for øjeblikket og bliver en hel del klogere på, hvordan jeg reelt opretter og får en god FB-side. Jeg vil sætte mig et mål for hvornår den skal gå i luften og gå målrettet efter det.

I morgen skal jeg afslutte Makkerskabsmetoden med min makker, men selve makkerskabet er slet ikke slut – vi fortsætter med at være hinandens makkere og sørge for at ruske lidt op i hinanden undervejs, når det kan blive lidt svært. Jeg skal desuden også ind og sidde i panellet i Mindjuice igen – og det er jeg spændt på, ligesom sidste gang. Jeg siger ja til mange af de ting jeg bliver indbudt til, og selv om det bobler i maven og jeg bliver bange for om jeg nu er god nok, ja så gør jeg det sgu alligevel!

Inden længe lurer coachtræner-rollen forude og det både glæder jeg mig til og frygter, for en af mine skyggesider er nemlig, om jeg nu er god nok til det. Det er en side jeg arbejder med rigtig meget, for i bund og grund er jeg jo rigtig dygtig til rigtig mange ting, og jeg har en historie med mig som fortæller mig at jeg ikke er god nok, og nu kommer det fede…..jeg kan lave den historie om, men det kræver lidt af mig og til tider kan det være svært at belyse det og være bevidst om det.

Jeg er blevet valgt fordi Rudi og Pernille tror på at jeg er god nok, og fordi jeg har noget på hjerte, og det vælger jeg at tro på.

Et lille citat som beskriver det meget godt:

 

 

Jeg håber at I alle er kommet rigtig godt ind i det nye år, og at I ligesom mig og mange andre, har en tro på at det her år, 2012, bliver det bedste år nogensinde…

 

Anja